I Gesundheit behøver du ikke kunne alle de smarte ord for at vi forstår, at du gerne vil skabe værdi med din marketing. Skulle du alligevel have behov, har vi lavet en liste af fancy (læs:de mest gængse) digitale, marketing-udtryk.
SEO: Står for Search Engine Optimization og handler om, hvor god du er til at sørge for at folk kan finde dig, når de anvender fx Google eller Bing eller andre søgemaskiner.
On page SEO: Er de foranstaltninger du laver mellem dit eget website og søgemaskiner. Her har fx dine tags, dine kategorier og dine metadescriptioner betydning for det øvrige SEO-arbejde.
Off page SEO: Er de foranstaltninger du laver gennem linkbuilding, blogindlæg, nyhedsbreve og fx pressemeddelelser og søgemaskiner uden for dit eget website.
Linkbuilding: Er den måde du kobler både dine egne interne sider gennem links og hvor godt du lykkes med at lave links til sider uden for dit eget website. Husk at der skal være balance i din linkbuilding. Dem, du linker til skal gerne linke tilbage for at højne din søgemaskine-rating.
SEM: Search Engine Marketing. Er de trafikskabende tiltag du laver, for at trække folk til dit website. SEO er et redskab til SEM.
Google Adwords: Er de ord, du betaler Google for at lade dine kunder finde dig på. Google Adwords fungerer lidt ligesom et børsmarked. Jo flere, der vil “have dine ord” jo dyrere bliver det. Adwords er navnet på Børsen. Du kan også benytte Adwords på YouTube.
URL: Uniform Resource Locator. Dækker over den titel de enkelte sider fra websites har.
CMS: Content Management System. Det framework du anvender til at holde på alt dit content på hjemmesiden. WordPress er et eksempel på et open source system. Magento er et andet eksempel, men er ikke open source.
CRM: Customer Relations Management. Et centralt, digitalt system, der giver dig mulighed for at holde styr på kunder, deres interesser, dine indsatser, betalinger og projekter. Afhængig af størrelse og kobling med ERP/økonomi-program kan det rumme både salg, marketing og produktion/lager.
Google Analytics: Er det analyseprogram Google tilbyder at koble op på dit CMS. Det fås fra gratis til større betalte løsninger og giver dig mulighed for at overvåge dine besøgendes ankomst, adfærd og afsked. Du kan også opsætte “regler” i GA, så medarbejdere fx kan provisionslønnes gennem hvor mange, der online tilmelder sig deres kursus/forløb/produkt.
Tag Manager: Et stykke software i Google Analytics koblet til dit CMS, der fortæller dig mere nøjagtigt om din kundes adfærd på individuelle sider. Hvor starter de, hvor længe dvæler de ved noget, hvad gør de herefter? Du kan ikke se hvorfor, men hvordan.
Meta description: Den overordnede beskrivelse på et max antal ord, der dækker over indholdet af hvert af dine uploadede stykker content på dit website OG som gerne skal understøtte dit SEO arbejde.
Pixels: De særlige karakteristika for dine social media kanaler, som lægges ind i backenden på dit website, som hjælper dig til at monitorere præcis hvor meget trafik den enkelte kanal trækker ind og til hvad.
Pixel Swab: Hvis du ved du deler kundeportefølje med anden virksomhed, der IKKE er en konkurrent, kan man med fordel bytte pixels og dermed øge sin viden om sin målgruppe – hvis du er god til at analysere data efterfølgende.
SMM: Social Media Marketing. Alle de aktiviteter og det spend, du bedriver på sociale medier.
SoMe: Social Media. En forkortet term for alle sociale mediekanaler.
Campaign Manager: Det bagvedliggende software som sociale medier (primært Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram) tilbyder til at kunne håndtere dine betalte kampagner på kanalen. Giver dig overblik, flow, demografi, konverterings og CTR.
Campaign URL builder: For at kunne få mest muligt ud af din Google Analytics kan du med fordel maske dine kampagne-URL til at hedde noget andet. På den måde kan du præcis se, hvor meget en given kampagne har udløst, når du bagefter kigger i GA. Campaign URL builder er gratis software, du kan finde online.
CPA: Cost per acquisition. Hvad koster det dig at få en kunde? Du kan vælge CPA som betalingsmodel online for bannere, så du kun betaler, når en kunde rent faktisk køber dit produkt, men det bruges mest i forbindelse med Affiliate marketing, så afregningen med samarbejdspartneren bliver “ren”.
CPC: Cost per Click. Hvad koster det dig at få en kunde til at klikke på dit produkt/din hjemmeside/dit nyhedsbrev? Hvis du arbejder med consideration-niveauet i marketing er CPC en relevant måleenhed.
CTA: Call to action. Det, du gerne vil have kunden til at gøre, når du er færdig med at give information/trække opmærksomhed. Det kan være ting som: Book dit møde her eller Download brochure eller lignende. CTA er nem at måle på online, men bruges også i mere analog markedsføring.
CTR: Click through rate. Er tæt forbundet med din CTA. Hvor mange bruger din CTA aktivt og klikker sig videre til det næste, du gerne vil præsentere dem for. CTR er også en typisk måleenhed i consideration-niveauet.
Konvertering: En konventering finder sted, når en person foretager en handling, du har defineret som værdifuld for din virksomhed. Det kan være et køb i webshop eller tilmelding til et nyhedsbrev.
Spend: Det annoncebudget, du anvender på kampagner.
ROI: Return on investment. En overordnet term for, hvor meget du forventer at kunne gange din investering med og dermed indikere et niveau for succes.
ROAS: Return on advertising spend. En ting er, hvad du investerer i at producere content og have medarbejdere eller bureau på til at holde marketing-driften kørende. Noget andet er det spend, du anvender, for at få budskaberne ud via digitale kanaler. Definér, med kendskab til din branche og tal i digital marketing, hvad investeringen skal give tilbage.
KPI: Key Point Indicators. Hvad er de overordnede mål, du gerne vil sætte op for at måle på om en strategi er lykkedes. KPI´er kan med fordel sættes op efter SMART-modellen, der skaber lidt øget klarhed.
S.M.A.R.T: Specifik, Measurable, Achievable, Responsible, Time-related er den forkortelse S.M.A.R.T dækker over.
Specifik: Sørg for at lave fx en kort sætning: Skab flere leads gennem facebook
Measurable: Gør KPI´en målbar – så flere leads skal fx rettes til skab dagligt 15 nye leads gennem facebook.
Achievable: Du må gerne være ambitiøs, men inden for realistiske rammer. Hvis 15 nye leads er på baggrund af en ikke-eksisterende hjemmeside skal du måske starte med et lavere mål. Du selv og dine medarbejdere bliver kun mere sultne af at lykkes.
Responsible: Gør det klart, hvem der er ansvarlig for hvad – hvis I er flere om projektet skal I finde hoved og hale i kriterier eller områder, som den enkelte “ejer”.
Time-related: Sæt en tidsbegrænsning på hvor længe I måler. Typisk vil en on-going jagt på KPI´er resultere i at de bliver glemt. Korte tydelige mål er bedre og lettere for alle at arbejde med.
Affiliate Marketing: Når du bruger ambassadører/influencere/andres webshops til at udbyde og sælge dine produkter.