Video er øverst i marketing fødekæden, og her er hvorfor.
Gå på Facebook, og rul gennem dit news feed. Chancerne for at de fleste indlæg indeholder video er ganske store. Faktisk er der svimlende 8 milliarder videovisninger om dagen alene på Facebook.
Video taler til flere sanser
Video indeholder to elementer, der fanger vores opmærksomhed som intet andet: bevægelse og støj. Det er altså kombinationen af det visuelle og det auditive, som vores hjerne “elsker” ved videocontent.
Vores hjerne er programmeret til at huske visuelt indhold bedre end en side fyldt med ord. Forbrugere husker 95% af et budskab, når de ser det som videocontent, sammenlignet med kun 10%, når de læser det i tekst.
Og derfor burde vi jo faktisk lave en video herom – i stedet for at skrive dette (:
Du bliver husket og sælger
Når kunder husker dit videocontent, husker de også dit brand. Det er lig med øget salg og kendskab.
Faktisk siger 52% af marketingfolk, at video er den type indhold, der har det bedste ROI.
Betyder det så, at du bare kan dele hvad som helst, bare det er videocontent?
Nej, det gør det desværre ikke.
Forbrugerne er trænede i at se videocontent. Det stiller krav til både kvaliteten af og indholdet i dit videocontent. Dine videoer skal være i tråd med din brandstrategi. Dette betyder at farver, fonte, logo, udtryk og stemning i dit materiale skal svare til den stil, du har på hjemmeside, brochure, annoncer og så videre.
Selvom video gør ting, som tekstindhold ikke gør, skal forbrugerne stadig kunne genkende stilen og formatet – ja dig – i dit videocontent.
Video engagerer din målgruppe
Lykkes du med at lave videocontent, som din målgruppe finder relevant, bliver du belønnet.
Video er den bedste form for digitalt indhold. Det giver flest visninger, størst engagement og mest respons. Faktisk har indlæg på sociale medier med video 48% flere visninger end andre opslag.
Derudover har du med video mulighed for at nå flere forbrugere end blot din målgruppe. Video genererer nemlig 1200% flere delinger end tekst og billedindhold tilsammen.
Forbrugerne efterspørger video
Forbrugerne er faktisk så vilde med video, at de selv efterspørger det fra virksomheder.
Der er altså nærmest ingen grund til ikke at benytte video til marketing. Og fik vi sagt, at det forventes at video i 2021 udgøre 82% af alt internettrafikken.
Det kan ikke benægtes: Video virker!
Video er den mest effektive måde at promovere din virksomhed, din tjeneste eller dine produkter online. Videoformatet er alsidigt og rentabelt – og dermed er video på SoMe den perfekte cocktail til at øge din konverteringsrate.
Hvis du endnu ikke bruger videocontent til marketing, går du glip af de bedste midler til at engagere dit publikum og skabe salg.
Ready, set, shoot!